
Glutenfri pebernødder
Små, lækre, sprøde kager, som hører julen til. Husk at lave en stor portion, så der er rigeligt til hele december måneds lækkersult.
Tilberedningstid
60 min
Portioner
70-80 stk
Sværhedsgrad
Let
Ingredienser
- 600 g Semper Fin Mix
- 250 g stuetempereret smør
- 225 g lyst muscovadosukker eller rørsukker
- 1 dl kokosmælk
- 1 tsk stødt ingefær
- 1 tsk kanel
- 1 tsk hvid peber
- 2 tsk kardemomme
- 1 tsk bagepulver
- ½ tsk natron
Sådan gør du
- Pisk smør og sukker sammen. Tilsæt kokosmælken.
- Bland mel og krydderier og sigt det i dejen. Ælt dejen godt igennem med hænderne til den er ensartet.
- Lad den hvile en time på køl.
- Rul dejen til kugler, cirka en tsk dej per styk, og læg kuglerne med lidt afstand imellem på en bageplade med bagepapir.
- Bag pebernødderne ved 180˚ C i ca 10-12 minutter på ovnens midterste til de er let hævede og gyldenbrune.
- Lad dem køle helt af på en rist inden de lægges i en kagedåse.
Bruges i opskriften
Flere opskrifter…
Har du lyst til flere lækkerier? Se flere glutenfri opskrifter her!